Trailer træning
Der findes 2 typer mennesker, når man nævner at en hest skal i en trailer.
Nr. 1 – Typen hvis hest altid går direkte ind, og så er den skid slået. Man tænker egentlig ikke over det. Det skal den jo bare kunne, og det har den egentlig også.
Nr. 2 – Typen der krummer tær, ved tanken om at skulle køre en tur med hesten. Hesten vil enten ikke, bare fordi. Eller også har den haft så dårlig en oplevelse, at den går i panik når den står derinde.
Min hest høre til den sidste del. Jeg har trænet, og trænet og trænet med hende, i de snart 11 år jeg har haft hende. Det har bare aldrig, været noget hun syntes var fedt. I perioder har jeg trænet sindsygt meget med hende, og andre gange slet ikke. Forrige gang hun skulle i en trailer, var da hun skulle flyttes sidst, og det var desværre ikke helt optimalt. Det resulterede så også i, at da hun skulle indlægges sidst, måtte vi opgive at få hende i traileren, da hun bestemt ikke syntes hun skulle derind.
Jacki har aldrig været bange for traileren, men hun har simpelthen bare haft sin egen mening. Derfor kunne hun i perioder, være dejlig nem at få ind i den, og andre gange, ja så kunne jeg lige så godt glemme det.
Da vi flytter til et nyt sted d. 25 April, tænkte jeg at det var en god ide, at få trænet lidt trailer med hende her i påsken. Jeg valgte derfor i går d. 9, at starte træningen op. Det tog mig 1 time, med masser af ro, ros & godbidder, og så var hun inde. Godt nok i den forkerte side, da det var den hun var tryggest ved. Men det var fuldstændig lige meget. Det vigtigste var, at hun kom op, og så måtte vi arbejde videre derfra.
Dagen efter tog jeg ud igen, for at træne endnu engang. Jeg var rimelig spændt på hvordan det ville gå. Enten kunne vi starte helt forfra, eller også kunne jeg være heldig, at hun var mere samarbejdsvillig. Det tog mig 1 min. Og så var hun oppe. Jeg var fuldstændig mundlam, men også sindsygt stolt og glad. Derefter måtte jeg lige prøve, om jeg kunne få hende ind i den rigtige side. Piece of cake.. 1,2,3 og så stod hun derinde. Derudover kunne jeg få hende ind, uden jeg gik med, hvilket jeg syntes var helt fantastisk.
Hun får en fridag lørdag, og så tager jeg ud igen på søndag, og træner lidt med hende igen.
Jeg arbejder lige pt. på en Youtube video, som kommer ud i slut April. So stay tunned..