Corona-tiden og hest

Det er lidt af en mærkelig situation vi er kommet i, men vi forsøger vist alle at få det bedste ud af det. Personligt har jeg brugt tiden på at bestille en ny sadel herfra Stenholtgaard. Valget blev en Prestige D2 free, men det vil jeg skrive mere om i et andet indlæg 🙂

Det er jo dejligt, at vi stadig kan få lov til at være sammen med vores skønne dyr, men under lidt andre forhold end normalt. Vi må ikke være over 10 i stalden, heldigvis står jeg ikke et super stort sted, men der er da alligevel 22 bokse, så nogle gange kan der godt blive lidt presset. Alle er gudskelov gode til at holde afstand og til at bruge handsker eller spritte af. Vi bruger alle vores udendørs faciliteter i stor stime. Vi har udendørs kombi-bane, terrænbane og derudover har vi de skønneste turmuligheder og skove tæt på.

Vi bruger også tiden på at indgræsse i øjeblikket, og det er ret hyggeligt. Vi har en lang plan om, hvordan vi skal indgræsse, og det fungerer super fint. Min lille røde racer er i hvert fald glad for endelig at få lidt græs igen 😉

Men vi kan jo heller ikke ride i flere timer om ugen eller indgræsse flere timer om dagen, så vi må heller finde nogle andre alternativer. Jeg bruger også en del af tiden i stalden på at muge og ordne boks. Jeg har også planer om at lære Düval ”Cassidy-tricket” han kan det allerede, hvis han får en god guffer, men jeg har planer om at lære ham det på kommando. Jeg vil også bruge noget af den her ekstra ”frihed” på at vænne ham til klipperen, da sidst vi forsøgte at klippe ham, der panikkede han nærmest og var virkelig utryg, så han er ikke blevet klippet i år og har lignet en lille islænder med alt det hår 🙂 Men hellere det end en utryg og bange hest. Nu ville også være et perfekt tidspunkt at træne trailer, hvis man har en hest eller pony, der ikke vil gå lige op i traileren hver gang. Derudover er der noget bedre end bare at have ekstra tid i stalden, i den friske luft og med din bedste ven?

Tak for at I gad at læse med, glæd jer til et spændende indlæg om min nye sadel.

Pas på jer selv og jeres kære i denne tid.

Knus 🙂

Spread the love

Ida Sofia Nielsen

👱‍♀️Ida Sofia ✨ 18🐴 Düval ✨ 21 🐴 Dinero ✨ 14 🏇 Dressur

Ida Sofia Nielsen

Skriv et svar