Kategorien Kørsel
Alt om kørsel.
Indlægget er et testindlæg.
Kørsel med hest og vogn var før en nødvendighed, men er i dag en fornøjelse for hele familien.
Dansk Køre Forbund er en selvstændig organisation dannet i 1973 men associeret DRF. Der er i dag 11 køreselskaber i Danmark med over 2000 medlemmer og mange aktiviteter. Ønskes fart og spænding eller en hyggelig køre- eller kanetur, kurser for begyndere eller viderekomne, så hjælper selskaberne.
I kørsel konkurreres i disciplinerne præsentation, dressur, maraton og forhindring. Herudover arrangeres konkurrencer i pløjning og brugskørsel. Der køres med heste og ponyer, såvel 1-, 2- som 4 spand. I de senere år har danske kuske og pløjere vundet internationale konkurrencer, så standarden er i top. Alle er velkomne i Dansk Køre Forbund, ikke blot konkurrerende men også de, der holder af heste og samværet med andre, og som gerne støtter en tusinde års gammel kultur.
Kørsel er en sport for alle aldre og en unik mulighed for forældre og børn til at have en sport sammen. En ufravigelig regel inde for køresport er, at man altid er to på en hestevogn, og hvis det er børn der er kuske, skal den anden være en voksen. I lighed med ridning kan man dyrke kørsel på mange måder, fra den stille skov tur til dressur med deltagelse på internationalt niveau. Verdensmesteren i 1-spand pony, Peter Koux er dansker, bronzemedalje vinderen i 2-spand pony, Lars Dau er også dansker, så vi kan det hele i Danmark. Kuskene fra juniorudvalget, som tilbyder disse event sammen med deres forældre, var selv med til dette års VM for junior kuske, så det er hestefolk der ved hvad de har med at gøre.
Langt de fleste heste og ponyer, kan tilkøres, og ofte er det et godt supplement til ridningen. Ingen heste tager skade af at blive brugt til begge dele, mange af dem vil endda blive bedre rideheste. Hvor ridningen er en individuel sport, er kørslen en team sport, hvor man også kan inviterer vennerne med ud at køre. En vogn fyldt med vennerne og en skridt tur i skoven er særdeles god motion for alle heste og ponyer og rigtig hyggeligt for menneskerne.
Man kan få flere informationer om kørsel på Dansk Køre Forbunds egen hjemmeside.